Cirkulær tøjøkonomi?

Cirkulær tøjøkonomi?

Spread the love

Cirkulær økonomi er det, jeg hævder at praktisere når det gælder min garderobe. Ikke fordi jeg har læst en masse ind på cirkulær økonomi, og om den holder hele vejen, skal jeg lade være usagt.

Men at tøjet cirkulerer, det er en kendsgerning! Ikke brug-og-smid-væk. Brug-og-giv-videre. Brug-og-sælg-videre. Brug-og-byt. Brug-og-sy-om. Og køb brugt når man køber, ej at forglemme. Smide ud, det er noget, man gør med ting der er kassable. Kort og godt.

Den med miljøet….

Danmark og de lande, vi plejer at sammenligne os med, har vi et stort overforbrug af tøj. Vi køber masser af tøj, vi ikke eller næsten ikke bruger. Tøj er idag en stor miljøbelastning. Egentlig kan vi ikke tillade os det. Mange har faktisk heller ikke råd til det.

Når man ikke er til det klassiske

Køb klassisk, køb kvalitet, så kan du bruge den samme jakke i 20 år, hedder det sig! Eller gå over til en capsule wardrobe, med et minimalt antal beklædningsgenstand – minimalisternes mantra. Problemet er bare, at mange har mode i blodet. Vi vil ikke gå i der samme år ind og år ud. Og det er ikke ligegyldigt, hvad vi tager på. Vi har jo ikke bare tøj på for at holde varmen. Det er en del af vores udtryk.

Den minimalistisk garderobe ville jeg aldrig kunne leve med. Det er jeg for meget fashionista til at kunne finde mig i. Men den måde, vi køber og smider væk er ren galematias både miljømæssigt og økonomisk. Det er heller ikke nødvendigt.

Jeg har selv, der man kunne kalde en dynamisk garderobe – dette lyder mere omstændligt end det er:
* Jeg har meget og meget forskelligartet tøj
* Jeg har omkring 90% genbrug
* Det tøj, jeg har, skal være brugbart her-og-nu. Ikke noget, jeg ikke synes, klæder mig (mit træningstøj undtaget). Ikke noget, jeg først kan passe når jeg har tabt 5 kg. Ikke noget, der skal repareres eller Sys om.
* Hvis tøjet ikke lever op til kriterierne, skal det ikke være i garderoben
* Alt, der ryger ud derfra sorteres i: Repareres, Omsys, sælges, byttes, bortgives. Også arbejdes der med det derfra.
*  Jeg har sat begrænsninger på, hvor meget, der må være. Vil jeg have en “ny” kjole, må der nødvendigvis forsvinde en anden. Og ja, jeg kan som regel finde en, jeg gerne går af med.
* Omsyet tøj, der jo som regel er mit nye tøj, går tilbage i garderoben.
* Tomme bøjler er tegn på, at der er plads til noget nyt. Og det er en god ting.
* Der er flere, med lidt samme indstilling som mig, der låner/får fra min garderobe.
* Hvis tøj ikke umiddelbart kan sælges eller Omsys eller jeg kender en, der er interesseret, går det fra til byttemarked eller loppemarked
* Samme regler gælder iøvrigt for sko, tasker, smykker og ascessories.
* Er der ting, jeg ikke kan være bekendt at videregive, ryger det ud. Dog ikke uden at være rippet for “reservedele” som lynlåse, knapper osv. Alt hvad jeg tænker kan bruges i en anden sammenhæng.

Fed garderobe lavt tøjbudget
Man kan sagtens have en fed garderobe selvom lommerne er tomme. Billede: https://pixabay.com/

Det meste tøj kan få nyt liv på den måde. Det er ikke ret meget, der ryger helt ud. Og som regel er det fordi, det er udtjent – og så er der jo heller ikke mere at gøre.
Det giver et stort flow i garderoben, men uden spild og uden at bruge penge på det. What’s not to like? For mig er det den eneste måde, men det er også min hobby samtidigt. Jeg ærgrer mig ikke over alt det, jeg ikke kan/må købe. Jeg har nemlig aldrig før haft så meget fedt tøj som nu….. og sikkert heller aldrig brugt så få penge!
Der handler om at tænke på tøj på en helt anden måde.