Hvad skal Afrika med vores gamle tøj?

Hvad skal Afrika med vores gamle tøj?

Spread the love

Mange kender det med at sende vores aflagte tøj til Afrika. Og på overfladen kan det virke som en rigtig god ide. At give vores overskud til nogle, der ikke har? Desværre er virkeligheden ofte en anden. Det har mange steder vist sig ikke at gavne landet – eller befolkningen?

Det er mange år siden, at jeg først hørte om det. Fra en afrikansk veninde, som jeg gik på tekstiluddannelse sammen med. Før havde jeg aldrig tænkt tanken om, at det i virkeligheden var direkte skadeligt. Men når man får sammenhængen at vide, er det ganske logisk. Og jeg kan den dag idag undre mig over, at der er snakket så lidt om  det.

Unfair konkurrence

De lande, som ellers havde en blomstrende tekstilproduktion, oplever nu unfair konkurrence fra billigt genbrugstøj, der ikke – som vi ofte forestiller os – bliver uddelt blandt de allerfattigste – men i stedet videresælges til en importør og dermed videre til forhandlere i landet.

­

Genbrugstøj ødelægger lokal industri og handel i tredie verdens lande
Genbrugstøj ødelægger lokal industri og handel i tredie verdens lande

Dette er en dokumentarfilm, som handler om genbrugstøj i Zambia, og fænomenet kan ganske sikkert genkendes i adskillige afrikanske lande. Enorme mængder brugt tøj fra USA sælges. Konsekvensen på den lange bane er store for landet. I virkeligheden giver det mere fattigdom og afhængighed når vi donerer vores aflagte tøj. I den bedste mening, ganske vist.