Om Refashionista.dk
Når jeg starter en blog som refashionista.dk er det fordi jeg elsker genbrug – ikke mindst når det gælder tøj. Mit tøj er nok 80% genbrug – hvis det kan gøre det? Mit mål er højere, for hvad skal jeg med nyt?
At det ikke er 100 %, er der et par grunde til. Jeg har også en forkærlighed for de ultimative rodekassefund, stofrullerne til 10-20-30 kr. – eller måske kjolerne, sat ned til lidt og intet på Asos. Der er lidt noget “fast fashion gone wrong”. Og så at jeg engang imellem køber trusse eller strømpebukser og sokker. Det sidste til arbejdsbrug. Det gør ikke noget, hvis det kommer fra rodekassen. Sokker og strømpebukser måtte gerne være genbrug og det er noget af det daogså. Jeg finder bare ikke nok.
Helt siden jeg gik i gymnasiet og det var engang i 70’erne), har jeg købt genbrugstøj – og lavet det om, hvis det skulle være nødvendigt. Det var det ofte. Og jo mere man finder ud af, at man kan lave helt sit eget ud af noget eksisterende, jo sjovere bliver det.
Stort potentiale i genbrug og refashion
På den måde er der intet nyt under solen. Men det, der ændret sig radikalt, er udvalget. Genbrugsbutikker, loppemarkeder, bagagerumsmarkeder osv. bugner af tøj. Ikke gamle klude, brugbart, ofte kun let eller slet ikke brugt. Og det er billigt. Man kan købe på alle mulige planer, fra (forholdsvis) dyre mærkevarer eller vintagetøj til loppemarkedernes bunker, hvor småpengene får ben at gå på.
Dengang var det ”oppe i tiden”, for nogle i hvert fald – og det er det tilsyneladende blevet igen. Forskellen er, at jeg nu har tænkt mig at udgive det, jeg laver. Til inspiration, hvis andre skulle være interesserede. Eller for min egen fornøjelse – ej at forglemme.
Jeg redesigner alt, hvad jeg kan få fat i – tøj, smykker, accessories, tasker, sko……og måske slutter det slet ikke der. Møbler og interiør ligger jo også lige til højrebenet, men det er en anden historie. Og det, der er spot on fra begyndelsen, er jo kun et plus.
Og jeg laver masser af “fund” som aldrig havde kunnet lade sig gøre, hvis ikke det var genbrug! Jeg har en federe garderobe end hvis jeg skulle købe fra nyt af, er jeg ganske overbevist om. Og på et tøjbudget, som de færreste kan matche.
Og selv synes jeg, det er helt utroligt, hvad man kan få ud af det gamle tøj. Om det så er fra loppemarked, genbrugsbutikken, et byttemarked, fra bunden af mit eget – eller en andens – klædeskab. Noget skal der laves om på, mere eller mindre – andet er bare perfekt som det er.
Mode er sjovt – mærker er ligegyldige
For nogle handler mode meget om de rigtige mærker. For mig handler det om alt andet end mærker. Hvis tøjet er flot, kan det for min skyld hedde hvadsomhelst. Jeg tror ikke jeg helt har forstået det….
Der er masser af genbrug af tøj. Vintage er noget, der sælges stort. Det samme gælder mærkevarer. Og prisen er derefter.
Det, jeg bruger her på siden, er alt andet en det. Det er det, der kørt ud på et sidespor. Måske er det bare kedeligt? Måske lidt i stykker? Måske er det helt umoderne? Måske er den helt gal med faconen? For stort? For småt? Eller bare helt forkert? Måske er det bare sådan noget, hvor man tænker, at det burde aldrig have været produceret?
Nyt liv til gamle klude!
Men det blev produceret og det er her. Og hvad kan man så få ud af det – altså noget, som man rent faktisk kan lide at gå med? Det er der, jeg vil hen. Vi køber og smider væk. Fejlkøber. Køber fordi det er billigt – eller fordi det så skidegodt ud på mannequinen, der brugte størrelse 34 og var 1,80 høj. Eller vi køber og tænker, at det kan da bare returneres. Men vi får det ikke gjort.
Mange har et bugnende klædeskab, men “intet at tage på” . Bliver man ved at købe tøj på samme måde, er der intet, der ændrer sig. Er man træt af det, skulle man måske tænke på det potentiale, det har. Refashioned, syet om, sat sammen på en anden måde – eller måske byttet til “nyt” på byttemarked?
Ja, der er mere end rigeligt at arbejde med!
Og den økonomiske side er jo helt fantastisk for enhver (re)fashionista! Man kan have det hele for en brøkdel af, hvad nyt tøj koster. I øjeblikket er mit tøjbudget ofte meget tæt på nul – og jeg mangler ikke noget overhovedet.