Tøjbudget 200, – om måneden
Et tøjbudget på 200,- om måneden? 200,- lyder ikke af meget – og det er det vel egentlig heller ikke. Men det er mit tøjbudget for 2019. Men alt er jo relativt og egentlig er det meningen, jeg vil påvise, at for en ægte refashionista er det mere end rigeligt. Det er bare et spørgsmål om, hvordan man griber det an.
Det kan knap nok få en bluse for?
…. er der nok nogen, der siger. Men dem om det. Jeg kan få meget ud af det. Det er ikke noget nyt for mig, jeg har altid købt brugt tøj, byttet, lavet om. “Altid” skal forstås som al den tid, jeg selv har rådet over mine tøjpenge uden andres indblanding….. så vil skal tilbage til 15 års alderen. Det er mange år – i skrivende stund er jeg 59.
Jeg har lige siddet og lavet mig et lille regelsæt. Altså: 200 kr. er det, jeg må hive op af pungen hver måned. Det skal dække tøj, sko, tasker, smykker og andre accessories. Jeg må købe nyt og brugt, helst det sidste.
Jeg må gå på loppemarked (en yndet sport), gå på byttemarkeder, få og give væk på Facebookgrupper. Hvis jeg ikke synes, det er nok, må jeg sælge noget for at kunne købe andet. Men kun 200 kr. må komme ud af mit budget. PUNKTUM.
Brugt tøj er langt bedre end sit rygte
Jeg snakker ikke om, at det lige kan gå an. Man kan komme meget langt for de penge hvis ellers man griber det rigtigt an. Der er så meget brugt på markedet, så det halve kunne være nok. Brugt, der ikke er brugt ret meget. Brugt er ikke gamle klude. Genbrugsbutikkerne får ofte langt mere ind end de reelt kan sælge. Min lokale holder jævnligt udsalg i stil med “fyld en pose for 25,-“. En veninde prøvede at sælge alt det ud, hun ikke mere brugte, på Facebook Marketplace til særdeles rimelige priser. Der gik trægt. For at sige det mildt.
Og der er så bagsiden af medalje, skal jeg nok lige huske på. Når jeg kan købe få alting til en brøkdel af prisen, er det fordi der bruges og smides væk som aldrig før. Der overproduceres og fejlkøbes/impulskøbes i en grad, som er næsten uforståeligt. Det er en klimamæssig katastrofe. Privatøkonomisk er det heller ikke særlig godt, men det er enanden historie.
Mange synes muligvis, det er alt for bøvlet at sælge hvis man alligevel ikke får noget særligt for det. Så for os, der elsker det brugte tøj, er det et rent slaraffenland. Jeg har egentlig aldrig fattet, at der ikke er flere, der gør det?
Pointen er, at der er masser af brugt tøj på markedet til billige penge. Så 200 kr. og en god portion kreativitet er mere end rigeligt.
.
