Ny “sten” i vedhænget

Ny “sten” i vedhænget

Spread the love

Dette er en lille smykke – make over, som man kan bruge til vedhæng, øreringe eller fingerring med en lidt kedelig sten. Sådan en ting, der kan afprøves på et genbrugssmykke. Jeg fik en lille pose blandede smykker for et tier i genbrug, blandt disse var en halskæde med et vedhæng med en lidt ubestemmelig glassten. Perfekt til et eksperiment.

Genbrugssmykker, vedhænget, der ligner et øje, får snart ny sten…

Sagen er nemlig den, at jeg har anskaffet et sæt med dipping powder til negle. Deriblandt adskillige pulvere med glitter. Selvom ideen selvfølgelig var selv at kunne lave negle uden at skulle betale kassen for det. Men hurtigt kommer tanken at det her kan bruges til mere. Såsom smykker.

Det er egentligt ikke så meget dette specifikke smykke, det handler om, mere ideen. Tænker det er noget jeg kan bruge til smykker til festbrug.

Genbrugssmykker, her har vedhænget fået en make over…

Egentlig har jeg bare last som om, at vedhænget var en negl. Først er den blevet slebet lidt ru. Derefter har den fået en gang basecoat og er blevet dyppet i “chunky glitter” , fået en gang activator og derefter topcoat. Ok, måske en smule forenklet, det er lidt nemmere at arbejde på en ting end på negle. Og man skal ikke passe så meget på…. for eksempel at ramme neglebåndene.

Jeg er ikke sikker på hvor meget jeg kommer til at bruge vedhænget. Men ideen – den kommer i brug. Har allerede flere ideer om, hvordan den kan bruges.

Det færdige vedhæng med “ny sten” af lidt ubestemmelig herkomst.