Converse afhængighed?

De er en fast del af min garderobe, Converse skoene. Ægte eller uægte eller bare noget der ligner. Jeg kan kan huske, jeg også havde dem i 80’erne. Vist langt fra ægte, når jeg tænker på, hvor lidt de kostede og hvor de var købt. Dengang var det lysegrøn og orange, jeg excellerede i. De farver kunne jeg sagtens finde på at bruge den dag idag, de er dog lidt svære af få fingre i. Men hvem ved, måske løber jeg lige pludselig ind i et par?

Converse er stadig the shit….

… for mig den dag idag.

Alle de sneakers som andre er så glade for, siger mig intet. Til gengæld er jeg ligeglad med om de er ægte eller falske, gamle eller nye…. eller hedder noget helt andet end Converse.

De Converse, jeg alt i alt har skrabet samme, kunne sagtens have stået i en mindre formue, hvis ikke det var fordi de var (mere eller mindre) brugte eller sker ikke Converse. Eller begge dele.

Jeg køber dem, hvor jeg tilfældigvis finder dem. Heller ikke her kan jeg vælge og vrage. Det behøver jeg sådan set heller ikke. En halvtredser er en fin pris for et godt eksemplar, flere af dem er nede i 20 kr.

For eksempel de hvide på billedet øverst, som var lidt beskidte da jeg købte dem…den slags kan heldigvis vaskes. Et par røde købt til en halvtredser, muligvis de dyreste. Selvom jeg egentlig ikke har noget imod at betale mere, det er bare ikke nødvendigt. De kan endda findes på engang imellem på byttemarkeder, som for eksempel dem jeg fandt i skind. De er ikke synligt brugte – de mangler dog et snørebånd, men den slags er der heldigvis råd for.

Det er ikke den store formue, de har stået i. Og nej, jeg mangler bestemt ikke Converse…